Sådan skaber du et godt hjemmekontor – selvom du ikke har pladsen til det

zzxx

I de her dage er der flere af os end nogensinde, som er tvunget til at arbejde hjemmefra. Det betyder også, at vi er nødt til at skabe gode arbejdsrutiner og finde måder hvorpå, vi kan hjælpe os selv bedst muligt til at koncentrere. En af de måder er at skabe et hjemmekontor, som er dedikeret til kun at blive brugt når vi arbejder.

Læs med her for at se, hvordan du skaber et godt hjemmekontor, som kan hjælpe dig med at koncentrere dig om arbejdet – selvom du muligvis ikke har plads til at sætte et helt rum af til det.

Du behøver ikke at bruge et bestemt rum

De fleste af os tænker på et fysisk rum med fire vægge og en dør, som vi kan lukke bag os, når vi tænker på et hjemmekontor. Det ville naturligvis være dejligt, hvis du havde pladsen til at skabe et sådant hjemmekontor, men det er nu langt fra de fleste som har mulighed for at gøre det.

Heldigvis behøver du ikke at have et bestemt rum, som du kan kalde dit hjemmekontor. Dit hjemmekontor kan såmænd bestå af et lille bord, som du stiller op henne i hjørnet af stuen og som du kun benytter dig af, når du skal koncentrere dig om arbejdet.

Du kan såmænd også gøre det endnu mere primitivt end det og simpelthen sætte dig et bestemt sted ved det store spisebord hver dag, som du benytter som arbejdsplads. Det er såmænd ikke så vigtigt, hvor du vælger at placere dit hjemmekontor med mere om du kan sætte dig på din faste arbejdsplads kontinuerligt fremover. 

Lad dine rutiner bære rammen for dit hjemmekontor

Det er ikke så vigtigt hvor du skaber dit ’hjemmekontor’, så længe du vælger en fysisk placering i dit hjem, som du kan holde dig til. De faste fysiske rammer vil hjælpe din hjerne med at komme ind i den rette arbejdsstemning og dermed minimerer den mængde undskyldninger den kan komme på for ikke at arbejde.

Gode rutiner og faste rammer, som du arbejder indenfor, er det bedste fundament at etablere, hvis man gerne vil skabe en god arbejdsrutine.

Hvis du arbejder meget på computer, kan du også benytte dig af muligheden for at åbne flere forskellige ’desktops’ på computeren. Hvordan man gør, kan variere lidt alt efter hvilken model af pc du har, men det kan være en god måde at adskille ens arbejdstid fra for eksempel ens frokosttid, hvor man lige kigger nogle kattevideoer igennem eller bliver underholdt på anden vis. 

Hold dit område opryddeligt

Et rodet miljø omkring en skaber også et rodet hoved. 

Det kan være svært at koncentrere sig, hvis man har en stak løse papirer, gammelt skrald eller bestik stående ved siden af sig. Vælg derfor altid at holde din arbejdsplads så opryddeligt som muligt. Som regel tager det ikke mange minutter lige at rydde det værste af vejen og det kan gøre det meget nemmere for dig at koncentrere dig om dit arbejde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *